Spil er underholdning og bør aldrig blive en byrde i dit liv - økonomisk eller følelsesmæssigt. Det er ikke bare dumt at låne penge for at spille, at bruge mere end du har, eller bruge penge, der var afsat til andre ting, det kan også føre til alvorlige problemer for dig og dine nærmeste. Vi ønsker, at du skal have det sjovt på PKR, så spil med ansvar, og mor dig!
Har du en spilafhængighed?
PKR er certificeret af GamCare for at overholde deres strenge regler om adfærd. Det er PKR's håb, at spillerne styrer deres spilforbrug på en måde, som sikrer både deres underholdning og sikkerhed.
GamCare har den følgende liste med spørgsmål som kan hjælpe dem eller pårørende, der mener, at de kan have en spilafhængighed til at identificere den tidligt, så de kan søge hjælp.
- Har andre kritiseret dig for, at du spiller?
- Har du nogensinde løjet for at dække over, hvor mange penge eller hvor meget tid, du har brugt på at spille?
- Får skænderier, frustrationer eller skuffelser dig til at spille?
- Spiller du alene i lange perioder?
- Bliver du væk fra arbejde, studier eller skole for at spille?
- Spiller du for at flygte fra en kedelig eller ulykkelig tilværelse?
- Bruger du helst ikke "spillepenge" på andre ting?
- Har du mistet interessen for familien, vennerne eller hobbyer pga. spil?
- Når du taber, føler du så, at du skal prøve at vinde pengene tilbage så hurtigt som muligt?
- Når du spiller, og du ikke har flere penge, føler du dig fortabt og i vildrede, og at du har brug for at spille igen hurtigst muligt?
- Spiller du til den sidste øre er væk?
- Har du løjet, stjålet eller lånt penge bare for at have råd til at spille eller til at betale en spillegæld?
- Føler du dig deprimeret eller har du selvmordstanker pga. dit spil?
Få hjælp
Der findes mange organisationer, som kan støtte og hjælpe folk, der har udviklet en spilafhængighed, og vi anbefaler, at spillere med problemer kontakter en selvhjælpsorganisation for yderligere hjælp.
Følgende websites tilbyder råd og vejledning. Hver af dem har telefonnumre og e-mail-adresser til hjælpelinjer, som du kan kontakte, hvis du ønsker anonym rådgivning og hjælp
www.gambleaware.co.uk
www.gamcare.org.uk
www.gamblersanonymous.org
Styr dit spil
For de spillere, der nyder at spille ofte, er det ikke ualmindeligt, at de indimellem bruger mere end de har budgetteret. Vi råder dig til at afsætte et specifikt beløb for at sikre, at du har råd til dit spilforbrug.
Nogle mennesker benægter omfanget af deres egne problemer og søger først hjælp, når det er kritisk. Spørg dig selv ærligt, og hvis du mener, at du kan have et problem, bør du teste dig selv og sætte dig det mål at stoppe med at spille i to uger eller en måned. Hvis du ikke kunne overholde det, kan du have et problem og vil kunne få gavn af at tale om din situation med en rådgiver
Begrænsning af personlige udgifter
PKR giver dig værktøjer, der kan hjælpe dig med at kontrollere dit spil. Du kan sætte grænser for det beløb, du indbetaler, samt for det beløb, du kan miste over en given periode, det være sig dagligt, ugentligt eller månedligt. Anmodninger om at skærpe dine grænser træder i kraft med det samme, hvorimod anmodninger om at løsne grænserne må vente i en "afkølingsperiode" på én dag, før de træder i kraft. Kontakt kundeservice for at sætte forbrugsgrænser.
Selvudelukkelse
Hvis du føler, du har en spilafhængighed, eller bare har lyst til at holde en pause fra spil, giver PKR dig mulighed for permanent at udelukke dig selv fra at spille på PKR. Hvis du vælger at udelukke dig selv permanent, får du et livslangt forbud mod at spille spil på PKR. Det eneste, du skal gøre, er at kontakte vores kundeserviceteam.
Hvis du beslutter, at du har dit spil under kontrol, og ønsker at genåbne din PKR-konto, vil din anmodning ikke blive behandlet indtil minimum 6 måneder efter din anmodning om at lukke kontoen. Selv da vil din konto ikke blive åbnet, medmindre du beviser, at du har taget de nødvendige skridt for at opnå kontrol over dit spil.
Hvis du ønsker at forhindre dig selv i at have adgang til andre former for spil, væddemål og hasardspil på internettet, bør du besøge www.gamblock.com. Gamblock™ blokerer adgangen til internetwebsteder med hasardspil. Dette kan hjælpe spilafhængige med at undgå farerne ved ubegrænset hasardspil.
Forhindring af mindreårige spillere.
Du skal være mindst 18 år gammel for at spille på PKR. Vi foretager kontroller for at sikre, at ingen mindreårige personer har adgang til vores faciliteter med live-spil. Udlevering af unøjagtige eller uærlige oplysninger om en spillers alder vil medføre tab af eventuelle gevinster og kan resultere i civil og/eller kriminel retsforfølgelse.
For at beskytte mindreårige mod at opnå adgang til webstedet anbefaler vi, at ansvarlige spillere installerer software med internetfiltre på deres computere. Dette giver mulighed for at kontrollere det indhold, der vises, at blokere websteder og at oprette adgangskoder for at forhindre PKR i at være tilgængelig for mindreårige spillere. Der er flere forskellige former for software med internetfiltre at vælge imellem. Følgende er link til anerkendte løsningsudbydere, som anbefales af Internet Filter Review:
ContentProtect
CYBERsitter 9.0
Net Nanny 5.1